Surf gratis på Firenze WiFi
Flere nye hotspots i Firenze gør det nu muligt at surfe med mobiltelefonen eller med den bærbare computer i op til en time om dagen. Indtil videre har kommunen gjort det gratis for brugerne. Senere vil det komme til at koste et mindre beløb at benytte netværket.
Sådan logger du dig på
Søg netværket FirenzeWifi. Der er op til flere netværk, du kan vælge mellem. Vælg helst det netværk, som din mobiltelefon eller computer vælger for dig. Det har ofte den bedste dækning. Kobl dig på efter instruktionerne, og du burde være i gang. Husk at logge dig af, hvis du vil bruge din tid et andet sted i byen. Hvis det viser sig, at du ikke kan benytte netværket, kan det skyldes, at dit telefonnummer ikke kan valideres.
Her kan du logge dig på
* Piazza della Signoria
* Piazza Santa Croce
* Piazza Santo Spirito
* Piazza Santissima Annunziata
* Parterre in Piazza della Libertà
* Via Canova, presso uffici dell’Anagrafe
* Piazze Ghiberti e Annigoni
* Piazza Alberti – Villa Arrivabene
* Piazzale Michelangelo
* Piazza Bambini di Beslan ingresso Fortezza da Bassosso
* Piazzale delle Cascine
* Parco di San Donato

